top  
 
 
 

 

Livets snoede vej...

 

 

 


Det var ikke lige det, jeg havde planlagt, da jeg gik ud af skolen, men nu blev det altså sådan...

Efter mange dejlige år med masser af spændende udfordringer har jeg valgt at tage endnu én - nemlig at åbne klinik for alternativ behandling. Jeg har arbejdet med behandling og pleje af ”små” og store mennesker det meste af mit liv, og i Klinik Hamlet kan jeg endelig gøre brug af min samlede erfaring - til gavn og glæde for både jer og mig.
Behandlingernes formål er at genskabe og opretholde balancen hos det enkelte menneske – stort eller lille.  Derfra (og fra Shakespeare, naturligvis) kommer også klinikkens motto:

”At være eller ikke være…………i balance”

Jeg arbejder med kroppen som en helhed – anatomi, fysik og psyke.
Du vil muligvis blive overrasket over, hvordan tingene kan hænge sammen og måske ligeså overrasket over, hvor lidt der nogen gange skal til for at rette op på tingene igen…….

Jeg har en række behandlingsformer og en stor erfaring at trække på, og jeg vil således være i stand til at tilbyde dig en optimal behandling – sammensat efter dine behov og ønsker. 
Mine behandlinger kan udføres som selvstændige behandlinger - eller som supplement til behandlinger i det ”etablerede” behandlingssystem.
Mine behandlinger vil give dig overskud af ressourcer, velvære og en bedre harmoni og balance i hverdagen.

DISCLAIMER: Denne side har INTET at gøre med Privathospitalet Hamlet A/S